Rensning af smykker - Sådan gør du

Rengøring af smykker

Ved rensning af smykker, undgår du, at de bliver plettede, mørke eller kedelige at se på. Særligt hvis du bruger dine smykker dagligt, kan de hurtigt komme til at se lidt medtagne ud.


Det behøver heldigvis ikke at være en tidskrævende eller besværlig proces at få blankheden tilbage i dine smykker. Tilgangen til rensning af smykker afhænger af, hvad smykket er lavet af. Læs med her og find ud af, hvordan du bedst renser dine smykker.


Rensning af sølvsmykker

Sølvsmykker kan i særdeleshed komme til at se triste ud i længden. Det skyldes at sølv oxiderer, når det kommer i kontakt med svovlbrinte i luften. Det er dette, der giver dine sølvsmykker en mørk og plettet overflade. Det er heldigvis relativt let at komme dette til livs, og gøre dine sølvsmykker flotte og blanke igen. 


Én måde til rensning af sølvsmykker er ved at lave en mild opløsning af lunkent vand og helt almindeligt opvaskemiddel. Miks det i en lille skål, og læg derefter smykket i. Lad det ligge i et par minutter. Hvis det er lang tid siden du sidst har renset smykket, eller hvis det er meget snavset, kan du med fordel lade smykket ligge i opløsningen i 5-10 minutter. 


Herefter kan du bruge eksempelvis en blød tandbørste til forsigtigt at rense smykket. Det er vigtigt at du ikke børster hårdt ved rengøring af sølvsmykker, da du ikke vil slide unødigt på det. Har dit smykke diamant indfatning eller andre ædelstene, skal du også huske at rense stenene på bagsiden, da der kan ligge en masse skidt og snavs. Når dette er gjort, skyller du smykket i noget koldt vand og tørrer af med en ren klud. 


Hvis dette ikke får dine sølvsmykker tilstrækkeligt rene, kan du også benytte decideret sølvrens. Ved brug af sølvrens følger du blot anvisningen på beholderen. Husk at bruge handsker.


Hvis smykket har indfatninger som ædelsten eller perler, er det vigtigt at du ikke dybber smykker i sølvrens. Dette skyldes at disse elementer bliver beskadiget af sølvrensen. Ligeledes vil smykker, som er lavet i mørkt oxideret sølv, miste deres farve. Ved brug af sølvrens skal du også huske at skylle smykket med lunkent vand efterfølgende for at fjerne rester af kemikalier.


Rensning af forgyldte smykker

Ved rensning af forgyldte smykker er det vigtigt at huske på, at der under guldbelægningen er sterlingsølv. Ligesom alle andre sølvsmykker, vil denne sterlingsølv ligeledes oxiderer og kan potentielt misfarve smykket. Du skal derfor være forsigtig, når du renser dine forgyldte smykker, så de ikke mister alt deres farve. 


Du kan med fordel bruge samme fremgangsmetode som ved rensning af sølvsmykker. Læg dine forgyldte smykker i en skål med mild opløsning af lunkent vand og almindeligt opvaskemiddel. Efter et par minutter tager du smykkerne ud af opløsningen og kan eventuelt rense efter med en blød pudseklud. 


Guldbelægningen vil med tiden blive slidt af, og har som udgangspunkt en holdbarhed på omtrent 2 år. Det er dog muligt at få dine smykker genforgyldt.


Fordi disse smykker er mere sarte, bør du derfor ikke rense dine forgyldte smykker for ofte, da det vil slide forgyldningen af hurtigere. Det er derfor vigtigt at du behandler disse smykker nænsomt, og også kun tørrer dem af med en ren klud. 


Her er det vigtigt at du ikke benytter pudsecremer med slibemidler til dine forgyldte smykker, da disse kan fjerne overfladen helt.


Sådan bevarer du på dine smykker

For bedst at bevare og passe på dine smykker, er der en række ting du bør huske. Det er en god idé at tage dine smykker af inden du eksempelvis lægger dig til at sove, går i bad, skal i svømmehalen, dyrke sport eller lave havearbejde. Ligeledes er det en god idé at fjerne ringe inden du vasker hænder eller påfører cremer. 


Smykker med indfatninger som eksempelvis ædelsten og perler, skal man passe særligt på når man udøver fysisk aktivitet. Det skyldes at stenene og selve indfatningen kan lide skade ved potentielle slag eller stød. 


Når du ikke bruger dine smykker, bør du opbevare dem i et smykkeskrin eller i en æske. Dette gøres for at undgå potentiel oxidering af dine sølvsmykker. Ligeledes mindsker du risikoen for at smide dine smykker væk, hvis de er samlet et sikkert sted.